Velkommen Nymfe skiøn / o dejlig lilde pige /
Du Venus eget barn; hvor finder mand din lige?
O yndelig jomfru / o hiertens venne møø /
Hos dig jeg lefve vil / hos dig jeg vil og døø.
O du som ypperst er iblant de Mark-hyrdinder /
Du Engel-skiønne siir / en priis for alde kvinder /
O du min eenste lyst / min glæd og største roo /
Hos dig jeg bygge vil / hos dig jeg vil og boo.
Du himmel-værde siæl / du hierte-tvingerinde /
Mit liiv / min gansk’ attra / mit lyvs / o min gudinde /
Min fryyd og ald min lyst / kand jeg ej hafve dig /
Hvad skal jeg lefve da? tag døød / tag heden mig
O herlig kierlig pryyd / o kiønne skiønne blomme /
O at jeg efter ynsk kund’ aldtid til dig komme!
O kron’ o min sirat / o een’ udvalde skat /
Ach at jeg har hoos dig ret baade dag og nat!
Da vilde jeg besee de tindrend’ øjnes lue /
Jeg skuld’ ej blifve træt / der immer at beskue
Dend pande / som er ej for breed og ej for trang /
Dend næse / som er ej for kort og ej forlang.
Hvad vil jeg næfne nu de dejligst-farvde kinder?
Om jeg betænker dem / jeg stragsen hoos mig finder
Dend brendend’ amors ild at tændes meer’ og meer /
Endtil jeg dennem / som var’ henn’ / igien beseer.
O mund af mig bekyst / o lipper sukker-søde /
O lilde milde mund / o lipper rosen-røde /
Hvor kommer det / at i dend lyst ej unde mig /
At jeg maa eder tidt berøre gladelig?
O horde-bløde bryst og som Sitroner runde /
Hvor ved de lignes ret / jeg kand ej nok udgrunde;
De ere marmor-hviid’ og som nyfalden snee /
Der er ej større lyst end dem at føl’ og see.
Ja korteligt / du est min eenste lyst og glæde /
Min tanke / sind og mood hos dig har fatted sæde;
Nest Gud du est min Trøst og højste gode du /
Du est min anden jeg / mit halve hiert’ og hu.