Jammerlig /
Uselig /
Lefver jeg here /
Idelig /
Lykken mig
Monne besvære.
Jeg i mißhaabet og sorgen dog kvæder /
Og i umulighed ofte mig glæder.
Taler jeg /
Tier jeg /
Paa dig jeg tænker /
Skiønniste
Sylvie
Sindet du krænker.
Det mig befalder jeg elsker og ærer /
Om end mig lykken det ikke beskærer.
Visselig
Uden svig /
Dend mig mon ynde /
Er hos mig
Priselig
Over hver kvinde.
Om end jeg elsker / og intet dog fanger /
Jeg dog det elsker / mit hierte forlanger.
Gladelig
Stadelig
Hende jeg venter;
Inderlig
Flittig jeg
Haaber og lenter.
Kand jeg ej nyde / det jeg vil begære /
Villen i steden for gavnet skal være.
Pregtige
Sylvie
Til dig jeg lenges /
Smertelig
Stedse mig
Hiertet betrænges
Kierlighed til dig / jeg ikke vil dølge /
Friligt mig altid til døden skal følge.