Lad mig se i dine Øjne!
— nu gaar Midnat ind!
ser du alle Skovens Stammer
svøbt i Elverspind
Kender du til Elvers Magt?
sig, om du forstod
Nattergaletrillens Pragt
med dit Hjærteblod!
Hvor din Mund er kold!
hvor din Kind er bleg!
tog dig tyst i Vold
Nattens Elverleg?
Lad mig se i dine Øjne!
hvorfor smiler du bedrøvet?
rundt i alle Blomsterkalke
løsner Duggen Blømsterstøvet!
Du skal ikke tro paa Elver!
tro som Blomst i Skovens Bund
paa det Duggens Kys, der skælver
paa din unge Mund!
Nu er Midnat runden,
Natten stum og stor,
du og jeg to Blomster,
som i Mosset gror!
Kalk mod Kalk vi drømmer,
indtil Dagen kommer!
naar vi atter vaagner,
er det liflig Sommer!