Saa er den lyse Nat forbi,
saa skiltes vi,
og du gik hjem,
— min Dør den staar endnu paa Klem,
og endnu lytter Hegnets Lind
til dine Trin,
og Morgnens Luft
bær’ dine Læbers friske Duft, —
og jeg staar gammelklog og veed
saa god Besked
om Lykkens Brøst
og altings Gang fra Vaar til Høst,
— og stirrer lykkefyldt og glad
paa Blomst og Blad
og Duggens Spil!
... Hvor er det skønt at være til!