Ambrosius Stub (1705–58)

      Jeg er fornøyet med min Gud,

      Han hielper mig af Nøden ud,

Naar jeg kun frygter ham ret, som jeg bør,

Dermed jeg distillerer alt det gamle Frøe,

      Som Verden paa min Vey vil strøe,

            Det skal idel Sukker blive,

            Naar kun Gud vil Himlen give;

      Derpaa, Hierte! brist og døe!