Jeg er fornøyet med min Gud,
Han hielper mig af Nøden ud,
Naar jeg kun frygter ret ham, som jeg bør.
Dermed det gamle Frøe jeg distillere tør,
Som Verden paa min Vey vil strøe;
Det skal idel Sukker blive,
Naar kun Gud vil Himlen give;
Derpaa, Hierte, brist og døe!