VII. Den større Achill
I en Ruin.
I en Ruin.
Eensomhed i Nelders brede Giord
Sidder taus paa de forladte Stier,
Medens Borgen sig til Fald indvier,
Svøbt i vilde Rankers tætte Flor.
I dens brustne Tinde Uglen boer,
Og mens Jord og Himmel rundtom tier,
Underjordisk Liigsangs Melodier
Stiger op fra Sumpens Unkechor.
Her i dorske Bølger sig udfolder
Styxen lig, dit Væld, Melankolie,
Underverdnen speiler sig deri.
Dybt i det Betragtningen mig holder,
Hærdende mod meer end Sværd og Spyd,
Hærdende mod jordisk Sorg og Fryd.