Viisdoms Nymphe, som paa denne Klode
Nattens Taushed himmelsk Vellyd gav,
Og om Numas Folkehyrdestav
Egens og Olivens Blade sno’de;
Styrkens vilde Kiæmper tamme stode,
Folkesind steeg frem af Selvheds Grav,
Alpenaten Roma med sit Krav
Som paa Torvet, paa hver Arne bo’de.
Kom fra Uraniders Stiernesal,
Nymphe, kom! dog ikke Romerinde,
Alsinds evig skiønne Ideal.
Da skal Jordens Millioner vinde
Krandse om Fornuftens Hyrdestav:
Fred gaaer frem af Enkelhedens Grav.