Her springer Hændelsen af sine Baand
Og meer end Skiebnens heele Almagt yder,
Her Liv og Død, her Qval og Glæde byder
O Phantasos! for dig hinanden Haand.
Med Jovis store Blik den drukne Aand
Æoner, i et Nu inddragne, nyder,
Thi alle Zoner, alle Tider gyder
Af omvendt Urne deres rige Laan.
Her hvirvles — kommer! — alle Glædens Kilder
I huule Bobler op, i yndigt Skum,
Til Haab og Minde, til Elysium.
Her Vanvid — bort! — i Labyrinther hilder,
Og Frygt og Anger hylende forvilder
Sig giennem Ørkener til Qvalers Rum.
