A.W. Schack von Staffeldt (1769–1826)

      End jeg var i Arcadien,

Hvor Ungdom for Diones Troner

Ved Elskov, Dands og Lyratoner

      Saa sødt neddrømme Himmelen.

      Men Trylleriet svandt igjen!

Fremtrængt til Manddoms kolde Zoner,

Som sig med Kundskabs Nordlys kroner,

Fra Elsker ak! jeg blev til Ven.

O Livets blide Morgenrøde,

      Du svandt! med dig mit lette Sind

Som Rosen paa min Kind bortdøde.

      Nu spinder jeg mig eensomt ind

I Alvor, til af Ormens Alder

Et andet Foraar mig fremkalder.