Kun Daimonen tør bekue dig,
Reene Skjønhed, i forklaret Tanke;
Vi, landflygtige, i Mørke vanke
Og vor Rigdom er kun Drømmesvig.
Phanthasos med dig opsvinge sig,
Hulde Pige, over Jordens Skranke!
Mine Arme kjærligt dig omranke
Og med dig han end opløfte mig!
Tryll mig til at Drømme, Tryllerinde!
Mig saa salig som Endymion,
Dig saa himmelsk skjøn som hans Gudinde!
I dit Favn mit Væsens Skranker svinde!
Jeg mit Nektarbæger i din Haand,
Mit Olympos paa dit Skjød jeg finde!