Jesus Christus
Et Oratorium
Et Oratorium
Chor.
Styrter Løgnens Offersteene!
Spreder friske Palmegreene
For Jehovas Sendebud!
Hosianna! hist han kommer,
Lærer, Talsmand, Frelser, Dommer,
Hosianna! Gud fra Gud!
Evigheden er hans Krone,
Magten er hans højre Haand:
Helved, brsl og skiælv og daan!
Hyll i Roser hver en Zone,
Stille Klode! for hans Fjed,
Thi hans Bud er Kjærlighed.
Hører alle Jordens Riger!
Høje Sol, det rundt udbred!
Kjærlighed fra Himlen stiger,
Jorden smiler, Helved viger,
I et andet styrtet ned.
Ja! svimler i Henrykkelsen!
Guds Søn, hans andet Selv,
Født af hans Selvbeskuelse,
Udsprungen af den evige Bevidsthed,
I Tidens vilde Bølger sænker sig,
Og med den evige Natur foreener,
Forsoner med Alherlighed
Den endelige, døende Natur. —
Men hvilken Rædsel?
Hvilke Uvejr rulle
Dybt fra bundløse Dyb?
See! Solen blegner! Jorden skjælver!
Ha! Dødens Iisdolk gjennemborer
Den aandende Natur!
Ve! heele Helved reiser sig!
Ve! Lys og Mørke, Liv og Død,
Ve! evig Fryd og evig Marter kjæmpe —
Og jeg er Kampens Priis!
Tre.
Almagts Gud! o Hør os, hør!
Med din Søn Naturen døer —
Hør vor Bøn!
* * *
Retfærds Gud! til Qval og Skam
Helveds Magter krone ham —
Frels din Søn!
Mildheds Gud! alt Korset staaer,
Blodet rinder af hans Saar —
Frels din Søn!
Guders Gud! fra Himlen see!
Ve! hans Øje brister, Ve! —
Frels din Søn.
* * *
Gud i Himlen ej os hør,
Ak! og Gud paa Jorden døer
I sin Søn!
Chor.
Fald, o Sol! du saas ham bløde!
Hyl, Natur! hans sidste Suk igjen!
Helved Sejer vandt mod Himmlen —
Døe, Natur! døe til et evigt Øde
Uden Sol og Gud og Ven!
Een.
Tause Ørk, du mig modtage!
Lad mig græde! Lad mig klage!
O lad Qvalen dræbe mig!
Da den Hellig — reene døde,
Liv, du blev til Synd og Brøde!
Død, du blev guddommelig!
Fleere.
Os skal Livets Kalk beruse!
Alle Nydelser opbruse
I vort Hjerte, i vor Sands!
Kommer, Lyster! Laster, kommer!
I vor Barm er ingen Dommer,
Hisset ingen Sejerskrands!
Her kun blomstre vore Himle!
Gjennem Livet vil vi svimle,
Drukne vil vi svimle ned,
Helved, i din Bundløshed!
Fjernt Chor.
Halleluja! Halleluja!
Svarer, Himmel, Jord og Hav!
Halleluja!
Liv og Fryd bag Død og Grav!
Halleluja! Halleluja!
Halleluja!
O lytter alle! lytter og nedkaster
Tilbedende i Støvet Eder!
Fortvivlens Stemme, tie!
Tie, Ryggesløsheds Raserie!
O hører alle og fornemmer
Det store Budffab, at han lever!
At Solens Straaler sig nedsænked’
til Tabors Top
Og løfted’ ham paa Himlens Troner op!
Nu for hans Lære lever, døer!
Farkaster Sandsernes Idoler
Og giver denne Verden for en anden
I Tro og Kjærlighed og Haab.
Rinder, Taarer! rinder kun!
Eders Væld mod Himlen springer;
Vift, o Suk! fra fromme Mund!
Hist som Jubel du gjenklinger.
Salig, salig den som troer!
Himmelen i Favn han tager
Og i Bønnen Aanden drager
Blant Udødeliges Chor.
Chor.
Triumph! Triumph! han Sejer vandt!
Triumph! saa vi skal Sejer bære!
Lyd evig, Priis og Tak! til Ære
For ham, som Døden overvandt!
Vær du vort Tempel, Himmelbue!
Vær du vort Alter, grønne Jord!
Højt i en hellig Offerlue
Opstige vore Sjæles Chor!
Religionen hen ad Jorden strider
Med Blomster i den eene Haand
Og Frugter i den anden:
Den blomsterfulde sænker hun mod os,
Den anden, fuld af Frugter, hæver
Hun højt i Himlene og vinker
Os did.
Sku henrykt og modtag
Med stille, tilliddækket Hjerte
Hvert Saar af Tidens Lee!
Fæld Taarer i din Fryd!
Smiil i din Lidelse, og triumpheer
Midt i din Undergang!
Jesus Christus kalder mig
Til sin stridende Bekjender.
Bødlen truer, Baalet brænder,
Alle Plager ruste sig:
Men i Skyen Kronen blinker,
Alle Himle skue ned —
Bødlen smiler, Baalet vinker,
Henrykt lidende, jeg sinker
Martyrdødens Salighed!
Chor.
Himlen aabnes! Jorden svinder,
Solen svinder i dens Glands!
Over Verdens Sejervinder
Svæver Evighedens Krands!
Vær vort Tempel, Himmelbue!
Vær vort Alter, grønne Jord!
I en hellig Offerlue
Stige alle Sjæles Chor!