Bagtaler, frem af Mørkets Huule!
Til aaben Kamp du kalde mig!
Og da skal jeg, du Edderguule!
I Uskylds Rustning møde dig.
Men nu — hvad Skjold kan mig beskjerme
Mod dig, der nedrig som en Træl,
Sig ei med Bryst mod Bryst tør nærme,
Men borer Braadden i min Hæl?
Ha! hvis jeg kun dig turde skue,
Da skulde brat en dødlig Piil
Fra Digtergudens Sølverbue
Dig ramme midt i Ondskabs Smiil?
Dog for maaskee ved Skjændsels Pille,
Omskoggerleet af hver Satyr,
Dig, Skumler! burde jeg fremstille
til Pøbelbærmens Eventyr.