Til Søvnen
efter tre Døgns fuldkomne Søvnløshed
efter tre Døgns fuldkomne Søvnløshed
1807
1807
Jeg svang mig til Tyrannens Trone.
Hans Purpur farved sig i Blod,
Til Perler størkned’ i hans Krone
Talløse Undertryktes Graad.
O lad til Qval ham evig vaage!
Kom, Søvnløsheds Erinnis, kom!
Omsonst! der sank hans Øjenlaage,
Han er i Søvnens Helligdom.
Jeg steeg fra kronet Last til lænket
Blant Jordens fæle Afskum ned.
Der laae Misdæderen nedsænket
Dybt i dit Svælg, o Haabløshed!
Med Hulens Skimmelkrands i Haaret
Og Skjæg, ligt Fortids Vedbend, han
I Dødens Forgaard selv bedaaret
Af Søvn og Drøm, sig fryde kan.
Følg, Muse, hen til Aandens Svimmel
Ved Intettankens Bundløshed!
Hen til den Albønhørtes Himmel,
Hans Hjerte fredløs banker ved!
O see! En Smiggrer, Søvnen vinder
Endnu i dennes Krandse sin,
Og sagte Tvivlens Net løsbinder,
Som labyrinthisk hilder hiin!
End følg til Vanvids dybe Grotte,
Udødelige! uden Gru,
Hvor Livet som et Vandfald maatte
Nedstyrte i opløste Nu:
Sku her, hvor Qvalen selv gaaer under
I bred- og bundløs Sjæl igjen,
Og Tankechaoshvirvlen blunder,
Mens Søvnen binder Hændelsen!
Om Mordets Blodplet ved mig klæbed
Og Samvids Dom min indre Fred
Med andre Verdners Rædsler dræbed,
O Søvn! maaskee du daled’ ned.
Men ak! fordi jeg eengang voved’
Med stridigt Blik at skue dig,
Useet tilbedte Gud! du loved’
For evig at forlade mig!
Uslukkede Bevidstheds Lampe!
Glimt i min Barm af Helveds Glød!
Gigantisk Liv i fredløs Krampe!
Forfærdelige Vaagenød!
Magt, som i trende Orkusnætter
Paa Søvnløshedens Marterhjul
Til ixionisk Qval mig fletter —
Hvor finder jeg for dig et Skjul?
Hist staaer, o Gru! den Gyselige,
Indsluppen i Bevidstheds Rige,
Fornuften greb og skjænded den.
Vampyrisk surre hendes Vinger,
Hold fast ved dig, min stærke Aand!
Hun i sin højre Kloden svinger,
En Straakrands i sin venstre Haand.
O Søvn! som, naadig uden Skranke,
Selv Vanvid, Dødsangst, Anger,
Og fredløs frydberuuste Tanke
Sødt stiller ved dit Maanesmiil!
O Søvn! som blant Olympens Guder
Bly, som i alle Blomsters Pragt
En useet Natviol, bebuder
I Mørket kun sin søde Magt!
O trefold hellige, paakaldte,
Trefold tilbedte, blide Gud!
Hvis stille Skyggetempel hvalte
Sig over Alnaturen ud —
Kom med din stjernekronte Moder
Og tryk mit matte Øje til,
Hvis ikke, selv din grumme Broder
Snart over mig forbarmes vil!