Ved Emmas Dödsseng
Af en ufuldendt Selvmordercharakteristik
Af en ufuldendt Selvmordercharakteristik
Emma lider — tusind Helvedsqvaler —
Dödens Budskab i hver Aare slaaer —
Og dog reiser Solen sig og daler,
Og sin Gang Naturen freidigt gaaer!
Livets Fader! skal den Dyd og Ynde
Jorden med begeistret Elskov saae,
Dig med Angstens qvalte Skrig forkynde
Og i Rettersteders Qval forgaae?
Hvis du ei din egen Afkom hader
Og dit Vorde ikke angrer dig,
Da bönhör, Barmhiertighedens Fader,
Hendes, mine, heele Jordens Skrig!
Emma strider — Fader i det Höie,
Send med Hielp en Engel fra dit Skiöd!
Jord og Himmel, skuer! hendes Öie
Slukkes — brister — hun er död! — —
Ja! det er, det Vanvid er, som fletter
Skiebnens Slavekiæde Led for Led,
Er indtemplet Skadelyst som mætter
Sig med Jammergraad og Angestsved!
Styrter, Templer! Tier, Hymmer! Bönner!
Himlens Latter haaner Jordens Skrig!
Hörer det, bedragne Stövets Sönner!
Guds Barmhiertighed er Lögn og Svig!
Nu saa falde Frugten raae til Jorden!
Axet visne bort paa knækket Straae!
Hyl, o Stormvind! Rul og ram, o Torden!
Og Natur i Krampe rundt forgaae!
Raser, Krig og Pest og Misvæxtsjammer!
Bryd din Lænke, Lasters fæle Chor!
Lumske Blodskyd, som i Mörket rammer!
Hævnelyst og cannibalisk Mord!
Brister, Samfunds helligholdte Kieder!
Bliv til Skiændsel, Kongemajestæt!
Templets Tiener som ved Altret beder,
Slagtet, martret vorde han paa det!
Smiil, o Fader, naar din muntre Broder
Mætter dig med dine Sönners Död!
Sönderriv, o Pog, din svangre Moder,
Opslug Sösteren i hendes Skiöd!
Flye, Fornuft, flye til en anden Sfære!
Luk for evig, Dag, din gyldne Port!
Mulm og Vanvid, Jorden I regiere!
Gud fra den sit Aasyn vendte bort!