Det er nu et Aar, siden Ludvig Bødtcher endte sit stille, ensomme Liv, og det tilfaldt da mig som en af hans nærmeste Slægtninge at gjennemgaa og ordne hans efterladte Papirer.
Da jeg havde endt dette Arbejde, fik jeg den Tanke at udgive nærværende Samling, og for dennes Indhold skal jeg her med et Par Ord nærmere gjøre Rede.
Jeg har kaldt Bogen: «Ludvig Bødtchers sidste Digte» for at antyde, dels at der — i alt Fald saa vidt mig bekjendt — ikke existerer flere Digte af ham, der bør bringes frem for Offentligheden, dels at man i den vil finde de Digte, som han har produceret i sine sidste Aar. Samlingen indeholder nemlig de Digte, som i Tidsrummet, mellem den sidste Digtsamlings Udgivelse (1870) og Digterens Død have været trykte i forskjellige Tidsskrifter, og enkelte hidtil utrykte. — Med Hensyn til disse sidste havde jeg kun en indirecte Udtalelse fra Digteren selv om, hvad der maatte tages med, idet der paa ét af hans Arbejder fandtes følgende Paategning: «Jeg ønsker ikke, at dette Fragment indlemmes i, hvad jeg ellers har skrevet». (Dette Arbejde er en ufuldendt Operatext, »Camachos Bryllup«, af hvilken en enkelt Scene før har været trykt og vil findes i denne Samling under samme Titel.) Jeg var altsaa henvist til mit eget Skjøn, som jeg da har brugt efter bedste Evne, idet jeg dels har henvendt mig til Mænd, der baade have Hjerte for og Forstand paa Digtekonsten, dels holdt mig for Øje, at Digterens eget Princip var «at vælge kræsent blandt sin Børneflok»; og jeg vil haabe, at det nogenlunde er lykkedes mig at have faaet det og kun det med, der burde tages med.
En Angivelse af, fra hvilken Tid de enkelte Digte skrive sig, har jeg anset for unødvendig, og jeg skal i saa Henseende indskrænke mig til at bemærke, at, medens der iøvrigt ikke er fulgt nogen bestemt Plan med Hensyn til de enkelte Digtes Plads i Samlingen, vil dog Størstedelen af de ældste og hidtil utrykte Digte findes i Slutningen af Bogen, og at den ender med Ludvig Bødtchers sidste Digt.
I det jeg endnu kun skal bringe min Tak til enhver, der velvillig har ydet mig sin Bistand, og navnlig for den imødekommende og værdifulde Hjælp, som jeg har modtaget af Hr. Etatsraad H. P. Holst, udtaler jeg det Haab, at denne lille Samling maa nyde samme gode Modtagelse, som hidtil er bleven Digterens Arbejder til Del.
Kjøbenhavn i October 1875.
Thorv. Smit.