Endnu en Gang forynger
sig gamle Danmarks Jord;
det suser i de unge Graners Toppe;
det suser og det synger
om Mænd i Fædres Spor
med stolte Viljer og med stoute Kroppe.
Der vokser Skov paa Heden,
der vokser ogsaa Mænd.
Naar gamle Skove fældes,
der før har rakt mod Sky,
det unge frem af Undergrunden skyder;
naar gamle Slægter ældes,
der fødes atter ny,
som Fanen svinger og som Vejen bryder.
Der vokser Skov paa Heden,
der vokser ogsaa Mænd.
Hen over Jyllands Heder
de nye Tider gryr
med Mandemod og stille, stærke Kvinder.
Se Skovene sig breder,
og Folket sig fornyr;
en Glædens Strøm igennem Brystet rinder.
Der vokser Skov paa Heden,
der vokser ogsaa Mænd.