Der lyder ny Signaler
paa Danmarks Slette hen;
til Grande Grande taler;
nu blir der Dag igen.
Du Mand fra Klit, fra Skov og Strand,
fra Hytterne ved Mosens Rand,
til Samling i det hele Land!
Nu kommer de friske Tropper.
Hvor Fader trælsom dukked
sig under andres Aag
og Moder fattig sukked
i hendes Skammekrog,
der hejser vi det røde Flag,
der stiller samlet vi til Slag
i Kampen for den nye Dag.
Nu kommer de friske Tropper.
Til vore Børn vi knytter
en Drøm om blide Kaar;
den gennem Danmarks Hytter
paa Vuggegænger gaar.
Den Drøm vi tar i Hjærtet ind
og bærer trofast i vort Sind,
og den gir Rødme paa vor Kind.
Nu kommer de friske Tropper.