Der fløj en Fugl — vel tusind Mil
i Dagetal og Uger.
I venstre Vinge sad en Pil,
som Negerfolk dem bruger.
Der fløj en Fugl — vel tusind Mil
mod Reden, skjult derhjemme.
Den undte sig vel næppe Hvil,
før Danmarks Land var fremme.
Men da var al dens Styrke brudt,
dens Smærtes-Saga ude.
Den styrted død og vingeskudt
mod Græssets svale Pude. — —
Der fløj en Fugl vel tusind Mil.
Den fløj med Pil i Vingen.
Hvad Graad jeg skjulte under Smil,
det ved, det aner ingen.
Der fløj en Fugl med Dødens Staal
henover Storhavs-Vove.
Gud unde den at naa sit Maal,
sit Hjemlands dybe Skove!