Om vel jeg tabte, om vel jeg vandt,
mens Livets Dage de kom og svandt,
kan ej jeg ret faa udgrundet,
om ej jeg i Tankens slyngede Spil
har sat det Bedste, jeg ejed, til
og intet Højere fundet.
Trods hvad jeg har levet og hvad jeg har lært
i mangen en ensom Stund saa sært,
mig ængster en tvivlende Stemme:
Mon ej du saa let havde kunnet faa
at vide, hvad tungest du grubled paa
alt hos din Moder derhjemme?
Men enten jeg nu har tabt eller ej
faaer Spillet dog gaa sin egen Vej,
hvad Ende det end vil fange:
om Evigheds Guld jeg vinder derved,
hvad eller nøgen i Graven ned
jeg skal som en Tigger gange.