Ja, hvis Du var en Hest af Geni,
saa vilde Du slaae til Skaglerne,
at ud af den gamle, knagende Vogn
Boltene fløi og Naglerne.
Nu chikanerer Du Kudsken lidt,
som sidder paa Bukken og dvasker,
naar ved geniale Sidespræt
hans Slummer Du overrasker.
Du trækker ellers ærligt Dit Læs,
som Fragtmandens andre Krikker,
Du trænger jo haardt til den Skofte Brød,
som Staldkarlen til Dig stikker.
Om Aftenen først, naar Du kommer i Stald,
begynder Geniet at rase,
da føler Du Dig som Kvartblodshest,
da vil Du Spilbommen mase.
Da sparker Du ud af Hjertens Lyst
saavel efter Kirken som Staten,
og vilde saa gjerne bide og slaae
hele Filister-Etaten.
Ak det var just det Fjerdedelsblod,
der Dig Dine Kvaler beredte;
det er usaligt at eie kun
„disjecta membra poetæ.”