Velsignet være hvert af dine Aar!
og hvad der fanged Spire i din Vaar,
det voxe op med freidig Væxt i Tiden.
Vel blev din Ungdom ei saa lys og klar,
som for din Vugge fordum sunget var,
og mere Ondt der venter dig vel siden.
Men Sjælen eier jo en Helligdom,
hvor den profane Verden aldrig kom,
naar ei letsindig op man for den lukked;
der kan den gode Spire finde Ro
og klækkes stille op af Haab og Tro,
ja suge Næring selv af Smertesukket.
Ja, naar dig Livet tykkes goldt og graat,
naar dine varme Tanker møde Spot —
gjem dem til Natten, til dit stille Kammer,
luk da dig selv i Helligdommen ind
og søg de Blomster smaa udi dit Sind,
de aabnes nok for Stjerners milde Flammer.