Du Almagts Aand, dit Væsens Dyb
Er min Forstand for stort,
Dog véd jeg vist, du kjender grant
Hver Gjerning, jeg har gjort.
Her staar jeg for dit Aasyn, Gud,
Din Skabning, brudt og knust.
Dog véd jeg, al min Nød er kun
Din Viljes Aandepust.
Almægtige, jeg véd, du kan
Ej handle grumt af Nag;
O, stands mit Øjes Graad! hvis ej,
Saa stands mit Hjertes Slag!
Men hvis din Visdom fordrer just
I draabevis mit Blod,
Saa lær min Sjæl at bære alt
Med Taalsomhed og Mod!