P.A. Rosenberg (1858–1935)

O, kunde disse Læber tale! Tiden

Har handlet med din Søn kun lidet blidt

Fra den Gang, da jeg tyede glad som liden

Til dette Smil; hvor trøsted det mig tidt!

Kun Stemmen mangler; men saa grant jeg ser

Dets Mening: „William skal ej græde mer!”

Den blide Kløgt i dette lyse Blik

End taler til min Tanke, (o, jeg ærer

Den ædle Kunst, som gjemmer, hvad forgik,

Og trodser Tiden selv, som alt fortærer.)

Du Minde tro om En, som var mig kjær,

Skjøndt lidet ventet, dog velkommen vær!

Du byder mig at hædre ømt engang

Min tabte Moder med en kunstløs Sang.

Jeg lyder glad, som kom dit vakre Bud

Fra hende selv, hvor nu hun er hos Gud,

Og skøndt min Sorg fornyes, naar jeg ser

Det Ansigt, som jeg aldrig skuer mer,

For Fantasiens Magt skal Smerten svinde;

Jeg drømme vil en Stund, at du er hende.

Min Moder! — da jeg hørte, du var død,

Ak, saa du mon de Taarer, jeg udgød?

Omsvæved du den Søn, før bort du drog,

Hvem Livets første Pust med Isnen slog?

Maaske du kyssed mig med Moderglæde,

Maaske du græd —hvis salige kan græde?

O, dette ømme Smil mig svarer „Ja”. —

Jeg’ hørte, da de bar dig bort herfra,

Den dumpe Klokkeklang; jeg saa din Baare,

Som langsomt fjerned sig; og tavs med Taare

Jeg vendte mig fra Barnekamrets Rude.

Og sendte dig et langt „Farvel!” derude;

Det sidste? — Ja; thi dèr hvor du henfór

Er Afsked og Farvel et ukjendt Ord,

Og ser jeg dig engang i Fredens Rige,

Da skal jeg aldrig mer Farvel dig sige.

— Ak, Pigerne, som rørtes ved min Klage,

Fortalte mig, du kom nok snart tilbage;

Jeg troede gerne, hvad jeg haabed paa,

Og bittert skuffet saa jeg Dagen gaa;

Men i min Enfold sov jeg trygt fra Sorgen

Og haabed stadig paa den næste Morgen.

Saa kom og gik de travle Dages Rad,

T il Barnesindets Skyer spredtes ad;

Snart gik jeg atter trøstet Livets Vej,

Men græd jeg mindre, glemte jeg dog ej.

Længst har man glemt os, Mo’r, i Barndomshjemmet;

Det Hus, vi ejed, ejer nu en Fremmed;

Og dér, hvor fordum Gartnerkarlen Ole

Mig daglig fulgte til den lille Skole,

Hvor tit jeg vandred i min Frakke varm

Med laadden Hue, Bøger under Arm,

Dèr er der næppe nu et Sagn tilbage

Om, at vi leved der i fordums Dage.

Hvor Tiden gaar! Men Mindet om hin Tid,

Da du med Moderømhed tro og blid

Mig plejed, det har trodset Tidens Krav,

Mens tusind Ting er gjemt i Glemsels Grav.

Hvordan du hver en Aften til mig saa,

Om rigtig lunt og varmt og godt jeg laa;

Hvordan hver Morgen af din Haand jeg fik

Min Tvebak og min Kringle, før jeg gik.

Hvordan taalmodig selv du plejed van

At pynte mig og gjøre mig i Stand;.

Alt det, — men mest den Strøm af Kjærlighed,

Som klar og pur og aldrig sagnet gled,

Og aldrig rørtes op af Lunets Vind,

Som mørkner ofte selv det ædle Sind.

Alt det, som prentet staar i Sjælens Grund,

Og som vil staa der til min sidste Stund,

Gjør nu den Tanke skøn, at til din Pris

Jeg digter dette paa min jævne Vis;

Et ærligt Ord, er end det lidet værd,

Ej glemt hos Gud, naar man har glemt det her.

Ak, kom de nu tilbage, hvis jeg bad,

De Timer, da jeg ved din Side sad

Og prikked Blomstermønstret i dit Tøj

Snildt paa Papir: Viol, Jasmin, Levkøj,

(Og du var gladere derved end jeg

Og kyssed mig og hjalp mig med min Leg,)

Hvis denne fagre Tid tilbage kom,

Ifald jeg bad, — mon saa jeg bad derom?

Maaske jeg gjorde; Tanken er saa kjær.

Men nej! — saa koldt, saa tungt, saa lidet værd

Er det, som her vi kalder Liv paa Jord.

Og du, du var saa varm, saa kjærlig, Mo’r!

At det var syndigt, om din frie Aand

Jeg lænkebandt paany i Støvets Baand.

Stout som en Brig, der staar fra Albions Kyst

Mod Stormens Brusen over Havets Bryst,

Til ved en frugtbar Ø den lægger ind

Med Blomsterduft og Sang i Solens Skin,

Hvor let den gynger, mens de hvide Sejl

Sig kruset tegner paa det blanke Spejl,

Og Paalandsbrisen i den lune Dag

Duftsvanger spiller i dens Vimpelflag, —

Saa gled du ind i Havnens sikre Arme

I Læ for Havets Vold og Stormens Harme,

Hvor han, som over Livets Sø den stride

Dig fulgte tro, længst ankred ved din Side.

Men jeg, som knap tør haabe, jeg engang

Vil naa det fejre Maal for Rejsen lang,

Jeg driver vildsom om i Stormens Jag

Med revne Sejl, Kompasset tabt — et Vrag!

Og Dag for Dag paa Strømmens stride Ryg

Jeg føres længer bort fra Havnen tryg.

Og dog! at du og han har naaet dens Skød,

Den Tanke trøster mig i Livets Nød.

Ej er min Stolthed det, at Fyrsterang

Har mærket mine Fædres Navn engang;

Nej, mere stolt det Ord jeg taler ud,

At de, som gav mig Livet, er hos Gud.

Og nu Farvel. — Af Tidens tause Gang

Et Stykke svandt, og jeg har endt min Sang;

Men medens Tiden rulled sporløst hen,

Jeg levet har min Barndom om igjen,

Har lædsket mig ved Mindets gyldne Vin

Og nydt den Glæde, som engang var min;

Og medens dette Billed end er mit,

Og Tankens Fugl kan røre Vingen frit,

Er du,’ skøndt Tiden længst vort Samfund

brød Mig altid nær, som var du aldrig død.