Et Tidsdigt
(1886)
(1886)
Der klages rundt paa den ganske Jord;
Snart er det et eneste Jammerkor.
Der siges, Tiden er ussel og hul,
Alderdomssvækket, vissen og gul.
i Selv Fremskridtets Mænd, selv de dunede
unge Gaar om med Miner, blaserte og tunge.
Alt digtes der Gravskrift af Bedemandskasten;
Den lyder paa’„Gjenfærd” og „Lig i Lasten”.
Der siges, vi har kun et Middel tilbage:
At tage den syndige Verden af Dage. —
Sandhed er sund, naar kun den har Ret;
Men er det sandt? Er vor Tid saa slet?
Jeg tror ikke paa det, det jamrende Kor;
Jeg synes, Tiden er herlig og stor.
Jeg synes, den blusser saa sund og rig,
Og kan ikke mærke, den lugter af Lig.
Igjennem dens vaarfriske Sus jeg for nemmer
Forjættelsens klangfulde Englestemmer,
Du skal sænke din Gjerning i Tidens Elv,
Tænke paa den, og ej paa dig selv,
Tænke paa ham, der har skabt det Hele,
Og hvis Vilje er med i de gærende Dele.
Saa skal du se, du faar Mod paany
Til at juble som Lærkernes Kor under Sky.
Saa tør i Vaaren du tænke paa Sommer,
Saa har du Part i den Saga, som kommer.
Og den kommer, den kommer, den er jo paa Vej,
Frihedens knoppende, svulmende Maj.
Men noget for noget! Del i dens Arv
Vinder du kun, naar du søger dens Tarv.
Hvad enten din Stilling er høj eller lav,
Saa faar du med Rente just det, som du gav.
Hvad enten din Evne er stor eller liden,
Naar bare du vil, er du Arving til Tiden.
Der er Plads til os alle, til Kvinde og Mand.
I kan, hvis I vil; jeg skal sige, hvordan.
Først maa du vaagne af Blund, hvis du sover,
Skylle dig frisk i Beaandelsens Vover.
Slaa det til Jorden og slaa det ihjel
Alt i dit Hjærte, som smager af Træl.
Rejse dit Hoved og aabne dit Øje
Rigtig til Gavns for det store og høje.
Og faar du først Syn for det herliges Spor,
Saa ser du det rundt paa Guds dejlige Jord:
I Marker, som bølger; i Skove, som løves;
I Hjerter, som elsker; i Viljer, som prøves.
Tro ej den nye Oplysnings Profeter,
Den kritiske Poul eller skeptiske Peter!
Dejlig er Jorden med Bakker og Søer,
Med Blomster og Lunde og Byer og Øer,
Med Himmelen blaa og Ageren gylden —
Ser du det ej, er det dig, der har Skylden.
Skøn er Opvækkelsens straalende Gry;
Men glem ikke Dagen for Dagrødens Sky!
Mange, der vaktes, tog Glæden som Maal
Og faldt saa i Søvn om Beaandelsens Baal.
Men det gaar ikke an at ta’ Sejren paa Borg;
Det volder kun Kvide og nagende Sorg.
De daadløse Drømme de brister saa fage;
Det er „paa det jævne”, du Sejren skal tage.
Just skuffede Drømmere er det, de skyldes
De jamrende Raab, hvormed Luften nu fyldes.
Nej, Dagen vil Arbejde, ret dig derefter!
Og er du først vaagen, saa brug dine Kræfter!
Stil dig med Tro i de kæmpendes Række!
Den brusende Aa bliver skabt jo af Bække.
Den Gerning, Gud gav dig at føre til Ende,
I den vil din Vækkelses Frugter han kende.
Vé dig, naar Regnskabets Time kommer,
Om tomhændet, gold du maa staa for din Dommer!
Du skal elske det Folk, af hvis Rod du er runden,
Fra Hytten til Slottet, fra Kongen til Bonden.
Kun mod dem, der vil trampe dets Ære og Ret,
Kun mod dem skal du kæmpe og ej blive træt.
Men alle de mange, som elsker vort Land,
Hver Svend og hver Pige, hver Kvinde og Mand,
Som stræber med Troskab i Sandhedens Hær,
Hvad enten de søger den her eller der;
For dem skal af Hjertet du aabne din Favn
Og nævne dem kærligt med Frændskabets Navn.
Og tykkes dig stundom, de vandrer i Blinde,
Hvor véd du, at du just har Sandheden inde?
Men hvis du har Ret, saa forklar dem din Tanke!
For Kjærlighed falder hver skillende Skranke.
Historien vidner med tusinde Stemmer,
At Hadet kun dræber, men Kjærlighed fremmer.
Thi Synden og Sorgen kan aldrig forsvinde
Fra Støvlandets Kreds, medens Tiderne rinde.
Men vel kan vi byde dem op til en Dyst;
Selv bærer vi Fjenden jo hos os i Bryst.
Og han, for hvis Vilje sig Bjærgene nejer,
Har selv ved sin Søn jo forjættet os Sejer;
Naar ærligt vi rækker hinanden vor Haand
Og mødes som Frænder i Frihedens Aand,
Den Frihed, der ikke kan tvinge og krænke,
Hvis Baand er et Samfund og ikke en Lænke.
Saa kommer vel ogsaa den Tid, da paany
Sig Sangen kan løfte med Jubel mod Sky,
Da Taagerne viger for Soldagens Gry,
Og Frihedens Børn rider Sommer i By.
(Trykt i „Tidens Strøm”.)