Den rene Luft og Dagens Skin
Og Sundheds friske Bølge
Vi lukke vil i Skolen ind
Med Liv og Lyst i Følge.
Det kjendes skal paa Øjets Glans,
Naar Lyset Sejer vinder,
Paa rettet Ryg og aaben Sans,
Paa Smil og røde Kinder.
Vi vil ej noget Fængsel trangt,
Hvor Lærdoms Lampe lyser
Men Sindet bliver surt og vrangt,
Og Ungdomsblodet fryser.
Nej, Kundskabs Sol gi’r Varme først,
Naar lavt dens Flod sig sænker,
Den Aand, som stiller Sjælens Tørst,
Den løser Tungens Lænker.
Vi vil ej, Videns gyldne Pund
Skal tynge og forskrække;
Dens Magt skal gjøre glad og sund
Og Spørgelysten vække.
Alt, hvad sig taaget og forsagt
I Unges Sind kan røre,
Skal mildt for Dagen vorde lagt
Og klares for dets Øre.
Saa skal vor Skole voxe smukt,
Med Liv og Lys formælet,
At det kan siden bære Frugt,
Hvad her som Frø blev fjælet.
Og vidt skal tone Bøn og Sang
Med gode, lyse Minder,
Som fra de Unges Skolegang
Igjennem Livet skinner.