Hvor Kilden sprudler frisk og klar af Fjeldet,
Omkring et Trug tre fede Oxer stode
Og dryppede med Mulerne og glo’de.
En Vandrer kom forbi, mens Dagen hælded.
„Trefold velsignet”, raabte han, „den gode,
Den evige Natur, som, aldrig ældet,
Sin Gudedrik mig skænker her af Vældet!
Rig som en Gud jeg føler mig tilmode.”
„Saa er vi Guder,” brummed til hinanden
De trende Oxer; „vi har li’saagodt
Jo drukket af det rare Væld som Manden.”
„Ja,” smilte Vandreren, imens han suged
Den sidste Haandfuld, „med den Forskjel blot:
Jeg drak af Kildens Væld, og I af Truget!”