Et Barneansigt, net, men uden Træk;
Skyklapper over idret, lig Merode;
En Babydragt, der hænger som en Sæk —
— At trodse Moden er den sidste Mode.
I Skuffen hjemme har hun sin Roman,
Der nys for tolvte Gang har skiftet Titel,
Med Motto, men for Tiden uden Plan,
Da hun vil „leve sig” til hvert Kapitel.
Saa spejder hun da spændt i Livet ind
Med Næsen overlegen-overrasket.
Et Spørgsmaal gløder dybt i hendes Sind:
„Hvor hurtigt kan man faa sin Sjæl forjasket?”