Da Jøderne om Guldkalvsaltret dansed,
Og Moses ene stod som Herrens Tolk,
Da hylded Mængdens Røst den døde Afgud;
Men hvor var Folket, Guds udvalgte Folk?
Ej var det dem, der dansede om Kalven,
Skøndt Flertalsmagten var de, det er sandt.
Nej, Folket, det var ham, der stod alene,
Men i hvem Folkets Aand sin Talsmand fandt.