Soldaten
(Efter Antonio Fogazzaro)
(Efter Antonio Fogazzaro)
Aftnen sænker sig. Frejdig
Hilste jeg Gryet og Dagen.
Nu paa min Post alene
Ligger jeg træt og slagen.
Over mig Himlens Stjerner,
Brudt ved min Side Værget!
Solen var hed, og blodig-
Drøj var Dagen paa Bjerget.
Larmen af Kampen om mig
Knap til min Sans sig trænger.
Hæderen eller Skammen
Ægger min Sjæl ej længer.
Gud og min Sag jeg tjente;
Nu staar min Hu til Hvilen.
Her, med mit Blik mod Øster,
Venter jeg Dødningpilen.
Hvid til mit Leje blinker
Aftenens klare Stjerne.
Véd du, hvad Lod mig vinker,
Trofaste Ven i det fjerne?
Ofred jeg ej den sidste
Rest af mit Blod, det røde?
Fordrer min Gud, at oprejst
Døden jeg gaar imøde? —
Ske da hans Vilje! Fremad!
Fremad, skøndt træt og slagen!
Snart for hans Trone frejdig
Hilser jeg Gryet og Dagen.
(Oversat fra Italiensk.)