Klippesvalerne(Efter Antonio Fogazzaro)Lystig i Solen og gladeOver den skinnende FladeSejlerne stryger fra Strande.Skjult i en Vig dybt inde,Skærmet mod Søens Vinde,Sover de grønlige Vande.Dèr — mellem Skær og Grunde,Indover Klipper og LundeKredser de tause Svaler.Udad paa sylspidse VingerFlyver de, drejer og svinger,Sætter sig, stiger og daler.Køling mod Dagens Hede,Plads til en sikker RedeGiver dem Klippen og Stranden.Fattigt er Stedet og stille,Stum er Fuglen og lille, —Derfor de elsker hinanden.(Oversat fra Italiensk.)