P.A. Rosenberg (1858–1935)

Lystig i Solen og glade

Over den skinnende Flade

Sejlerne stryger fra Strande.

Skjult i en Vig dybt inde,

Skærmet mod Søens Vinde,

Sover de grønlige Vande.

Dèr — mellem Skær og Grunde,

Indover Klipper og Lunde

Kredser de tause Svaler.

Udad paa sylspidse Vinger

Flyver de, drejer og svinger,

Sætter sig, stiger og daler.

Køling mod Dagens Hede,

Plads til en sikker Rede

Giver dem Klippen og Stranden.

Fattigt er Stedet og stille,

Stum er Fuglen og lille, —

Derfor de elsker hinanden.