P.A. Rosenberg (1858–1935)

Nys paa Telegrafkontoret

Maatte jeg, som altid, vente;

En Person, jeg ikke kjendte,

Stod der just og skrev ved Bordet:

Og da Sand han havde strøet

Paa Depeschen, bort han blæste

Kornene; hvorpaa han læste

Telegrammets Text. Den lød:

„Kjære Carlos, jeg beretter

Dig med Smerte, Fader døde

Tirsdag Morgen. Du maa møde

Hurtigst muligt hos vor Fætter.

Din Nærværelse er ventet

Forat ta’ Dispositioner.

Fredag aabnes Testamentet.

Arven fire Millioner.”

Kontoristen han forklared

Adressatens By og Bolig,

Spurgte saa om Prisen rolig.

„Tre Pesetas”, blev der svaret;

„Men der er to Ord for mange,

Naar Adressen til bli’r føjet;

Hvis de ikke bliver strøget,

Maa vi Tillægspris forlange.”

Sønnen med det knuste Hjerte

Talte efter selv og sagde,

Mens Depeschen hen han lagde:

„Vil De stryge saa: med Smerte!”