Saa tit min Tanke til dig mon’ gaa,
— Du, fejrest over hver en Kvinde! —
Det er, som jeg vugged paa Bølger smaa;
— Saa vel skal jeg vare dit Minde!
Det er, som jeg hørte den Himmerigs Fugl,
Der sang for Munken i Skovens Skjul.
Saa tit jeg tænker dit kjære Navn,
Det er, som dulmed hvert bittert Savn.
Det er, som stilned den stride Flod,
Der skummer under min Hjerterod.
Saa tit jeg drømmer din Haand i min,
Det er, som drak jeg Guds Altarvin;
Det er, som en Engel kyssed min Kind;
— Du, fejrest over hver en Kvinde!
Det er, som saa jeg i Himlen ind.
— Saa vel skal jeg vare dit Minde.