Elskede, Somren er inde!
Somren er kommen med Farver og Sol!
Selv til vor taagede, raakolde Pol
Bringer den krydrede Vinde.
Træernes Grene forsvinde
Under det boblende Løvvælds Kaskader.
Ser du, hvor Himlen er blaa?
Her vil vi gaa,
Her, hvor i Bukkar man vader.
Aand denne Skovduft fra Blade og Straa! —
I Skoven skal vort Bryllup staa!
Elskede, dér kommer Stranden!
Havet i tindrende Solstraaledans!
Sølvhvidt det lyser med Perlemorsglans.
Bølgerne jage hinanden,
Stænke os Kinden og Panden,
Naar over Strandkantens Stene de skyller.
Mærk denne saltsvangre Vind!
Aand den kun ind!
Herligt den Lungerne fylder.
Havet bortskyller det snævre og smaa. —
Ved Havet skal vort Bryllup staa!
Elskede, Havet og Skoven!
Havet og Skoven i Sommer og Sol!
Selv ved vor taagede, raakolde Pol
Hvælver sig Himlen foroven.
Alle er lige for Loven.
Hvor vi end færdes, paa Bjerg og i Dale,
Gælder det Lyset at naa,
Udblik at faa, —
Selv kan vort Liv vi befale.
Livet er Sejren, for den vil vi slaa. —
I Livet skal vort Bryllup staa!