En enkelt Skjald har Syn for sligt,
og Resten går og sover,
ser i vort Liv, så bundløst rigt,
en Vits, man gaber over.
Hver Sjæl, af Elskov vakt, een Gang
får gnedet Øjenkrogen
og læst een Side, fuld af Sang,
med Fryd; så lukkes Bogen.
En spotter besk, En takker ømt,
men flest er de, som glemmer.
Det, og hvad Barnet fjernt har drømt,
er alt det Lys, de nemmer.