I
Hvem vilde bo
som en Havmand bold
i det øde Hav,
sidde og gynge,
sidde og synge
uden Ro
ene og kold
med en Krone af Rav?
II
Jeg vilde bo som en Havmand bold
Dagen lang i den dybe Sø
og løfte dernede min rungende Røst;
men lege med Havfruer ind under Ø
Nat efter Nat med utrættelig Lyst;
jeg vilde, hvor lysende Brænding slår,
drysse dem over med Morilds-Drys
og fange dem ved det flydende Hår
og kysse dem, til de gav Kys for Kys;
så vilde vi jage hverandre en Stund,
skiftevis med Latter og Kys,
igennem den grønblegt skyggende Lund
på Havsens Bund
langt tilsøs, langt tilsøs.
Måne og Stjerne var ikke dèr,
kun et Trylleskær i de svajende Trær,
og højt over os, hvor Bølgerne gik,
fjern Torden og fjern Musik.
Dèr vilde vi lege i drømmende Dal
Natten lang under løvet Flig
en kåd Tagfat med Latter og Skrig;
de vilde mig dænge for Morskabs Skyld
med Perlemorsskaller og Månesten,
men jeg vilde dænge dem med Opal,
Rubin, Tyrkis og klar Beryl,
og overfalde dem en for en
og kysse dem, til de gav Kys for Kys,
langt tilsøs, langt tilsøs.
Således vilde jeg leve og dø
i de grønklare Havhuler dybt under Ø!
Lejet af Mos er blødt og blidt,
og hvile vilde vi sødt og tit.