Livet kan skifte, det kan ej forsvinde,
Håbet kan blændes, det går frem iblinde,
Sandhed kan sløres, bliver dog en Ild,
Elskov slåes ned — den stormer dobbelt vild.
Og dog var Livet kun en Dødning-Kælder,
og Håbets grønne Kvist en Krans af Nælder;
ja, Sandhed var en Løgn på viet Vej,
og Elskov Vellyst kun — hvis Frihed ej
Lånte vort Liv sin Sjæl af Lys og Magt,
vort Håb sin Glædes høje Regnbu-Pragt,
Sandhed sit Seersyn, der forud veed,
Elskov sin Bærekraft og Gavmildhed.