Bestandig pudset og klædt på,
som agted I til Fest at gå;
bestandig pudret, svøbt i Duft:
Her, Dame, fritter min Fornuft:
Behøved hun de Kunster mon,
hvis hun var rigtigt sød og sund?
Nej, før og klæd dig, så vi ser
din Jævnhed som en Ynde mer;
bær Kjortlen løs, giv Lokken fri:
Mig tryller sligt sødt Jaskeri
mer end al Kunst, som fængsler stolt
mit Blik, og lader Hjertet koldt.