Kronen
Til »Flensborg Avis«.
Til »Flensborg Avis«.
Af Guld er den Krone drevet,
vi løfter den højt, hvor vi står.
Under den har vi kæmpet og levet
i langt over tusend År.
Og blev dens Rand end skåret,
og drypper den Ild og Blod,
des højere har vi den båret
og med des fastere Mod.
Det har ej så skullet være,
som alle vi vilde det helst,
at alle vi frit kunde bære
den gyldne Krone frelst.
Men flængtes end Riget af Fjender,
Folket, det sprænger de ej,
de sprænger ej tusend Års Minder
om fælles Vandring og Vej.
Mands Vilje kan Magt ej myrde,
Stål stænger ej Hjertets Dør:
Vi bærer den gyldne Byrde
samfast eet Folk som før.
De danser, de danske Stammer,
om Egens ældgamle Bul
— een i brændende Flammer —
og bærer den Krone af Guld.
Der klinger en Evighedstone
for hver, som rører dens Rand,
ud af den gyldne Krone;
så ler han ad Storm og Brand.
Er Byrden os tung at bære,
selv bærer den os i sin Favn —
thi Danmarks Lykke og Ære
er Guldkronens Navn.