I Skoven
(Til Rigmor Rørdam.)
(Til Rigmor Rørdam.)
I
Vindene blunder. Skoven er hvid,
vidunderlig hvid at se.
Alle dens Kviste bøjer sig tungt
for den fredelig faldne Sne.
Dèr, hvor den øde Adelvej
løber op over Aasens Rand,
løfter sig bred og kæmpestor
en Graaskæg af en Gran.
Ubevægelig, rank og tæt,
sort mod den røde Sol,
hæver den Toppens Kors og Spyd
imod Hvælvingens aftnende Pol.
En Ravn der spejder fra Granens Gem
langt ud over Skov og Mark.
Den knuger haardt med sin skællede Klo
om Grenens skællede Bark.
Trodsig gnistrer dens sorte Pupiller
imellem de sorte Fjer;
uden at glippe med Øjnenes Laag
i Solens Ild den ser.
Men Solen synker, et Purpurbaal
i Straalers flammende Krans;
der jager et Skær af blussende Blod
over Sneskovens kølige Glans.
Solen sank, og dæmpetklart
som et rødligt lysende Rav
breder sig bag den blaa Horizont
Ætherens vestlige Hav.
Og Ravnen letter. Dens hæse Raab
med malmtungt rungende Gjald
ruller igennem den sneskjoldtakte
tavse Storskovs Hal.
Luften lyder af Fjedres Brus,
og fra den vippende Gren
drysser en Sky af den bløde Sne,
støvfin, glimtende ren.
II
Sneen drysser fra Kvist til Kvist;
glimtende, glitrende falder
ned i en Kvindes brune Haar
de sølvhvide Stjærnekrystaller —
ned paa en Kvindes bløde Kind,
hvor de smelter til kolde Taarer.
Anden Graad hun græder ej,
hvad Sorg der end hende saarer.
At Sorgens Jærn hende Sjælen skar,
det røber hendes Blikke;
mørke de er som en stjærneløs Himmel,
de ser, og ser dog ikke.
Men Panden er ung og klar og hvid,
og Kinderne ligner Blade
af Æbleblomster ved Pinsetid,
naar alle Hjærter er glade.
Hun sidder dèr ved Granens Rod
paa en Birk, som Blæsten har fældet,
med Hænderne foldede om sit Knæ,
lyttende forover hældet.
Hun stirrer som den, hvis søgende Sans
ved fjærne Ting vil røre.
Hun lytter som En, hvis Længsel er stor,
og hvis Sjæl forlanger at høre.
III
Paa Himlen krummer det hvide Ny
sin skarpe, skinnende Klinge,
og frem af det dæmrende blege Dyb
Stjærnegnisterne springe.
Hør Sang! Hør Sang i den døde Skov!
Gennem Vinterens frysende Riger
en sød lille sejrrigt jublende Sang
mod Sommer og Solskin higer!
Der kommer en Svend paa den snehvide Vej,
en Letfod, synger og danser —
tæt ved den hvilende Kvindes Fod
han ser hende, stirrer og standser.
Og bøjer sig frem og løfter sin Hat:
«Vær hilset Kvinde, du søde!
Og lovet været den liflige Kvæld,
der førte mig dig til Møde!»
Hun tav. Han bøjed sig ned og saa
hende forskende dybt i Øjet;
hun rørte sig ikke, hun saa ham ikke,
stille sad hun og bøjet.
«Hvorfor er dit Blik som en dunkel Nat
over døde Slægters Lande?
Din Kind er dog frisk som en Æbleblomst,
og ung og hvid er din Pande.»
Hun tav. Han talte: «Jeg er stærk,
din Sorg skal jeg forjage!»
Saa tog han ved Baandet sin buede Luth
og svang den frem og tilbage.
IV
Han svinger sin Luth. Dens gyldne Strænge
nynner i drømmende Fryd
en sød lille Sang. — Men se, hvor det lysner,
og lyt, nu vaagner der Lyd!
Det suser igennem den gamle Gran,
en Blæst over Skoven gaar,
og Sneen begynder at smelte — fra Gren
og til Gren dens Draaber slaar.
De driver, de drypper, de risler, de rinder,
de flokkes og følges ad
i et klingende Væld, i en springende Bæk,
paa Fart mod, de véd ikke hvad.
Og Grøfternes stivnede Jomfrumos,
det glemmer sin Dødningedrøm
for at suge sig blødt, for at svulme sig grønt
i den vaarlige, klukkende Strøm.
Det regner, det rasler fra Birk og fra Bøg
med blinkende, guldbrune Skæl,
og Knopperne aabner sig, een dybt aandende,
een med et lystigt Smæld.
Surrende roder den lodne Brumbi
sig op af sit bælmørke Skjul,
og den børster sin Pels, og den snurrer sig hen
i en Pil, som er gæslingegul.
Anemonerne de kommer løbende frem
i Rad, gennem Krat, over Sti,
paa bare Ben, baade hvide og blaa,
til en Lærkesangs Melodi.
Og Pigen, der sanker Skovmærker i Bundt,
fornemmer sin Trøje for trang,
hendes Hjærte det banker med hæftige Slag,
og hun brister i Graad ved sin Sang.
Men højt i Luften de parrende Høge
kredser med skærende Skrig,
og langvejs ude drøner den bristende
Is over Fjord og Vig. — —
Da talte den unge Mand: «O Kvinde,
kender du nu min Kraft?»
«Nej!» hun svared. Han vidste ikke,
hvad Klang hendes Røst havde haft.
V
Da tog han Luthen i smidig Haand,
og han greb de gyldne Strænge,
og Tonerne steg som et Springvand stiger
og holdt sig svævende længe.
De toned i bred og mægtig Klang,
de lød som brusende Lue.
De sank saa mildt som en Aftendugg —:
Da blaaner Himlens Bue!
Og se, med Et er der Sommer i Skov:
I Bøgenes grønne Skygge
skinner Konvallernes Perlesnore,
hvor Bregnerne Templer bygge.
Luften er lun og sød at aande
med sommerlig Aftensvale,
der hvisker Løv, der skælver Straa,
og Myggen danser i Dale.
Fra Granen fløjter en Solsorthun
paa sin skarlagennæbede Mage:
Du véd mit Skjul! Du var der før!
Jeg længes. Kom tilbage!
Der dufter af Muld og mangfoldigt Løv,
det toner af Fugletunger.
I Krat og Siv, i hule Trær
piber de spæde Unger.
Skumringen falder. Der lyder et Skvulp
af Gedder, der leger i Aaen.
Bag Haslerne spejder den knejsende Buk,
og græsser rolig Raaen.
Paa Stien haster med Sang forbi
og med glødende Kinder en Jæger.
Langsomt aabner den nordlige Himmel
sin Løndoms Rosenbæger.
VI
Da talte Svenden til Kvinden og spurgte:
«Blev du min Styrke var?» —
Hun løfted sit Blik, det var saare mørkt,
saa paa ham og gav ham Svar:
«Dig kender jeg ikke og ikke din Styrke,
én Trøst alene jeg ved,
at Sol og Maane engang skal segne
som vindtørre Blade ned.
Men jeg vil sige dig sandt min Sorg,
saa vil du selv forstaa,
at om nogen maaske dig gærne ser,
til dem du hellere maa.
Jeg er en af de Kvinder, som fulgte
det evige Livs Profet
paa Smertevejen til Golgata,
hvor Døden var ham beredt.
Jeg saa ham slæbe sit tunge Kors,
hans Blik var usigelig mildt.
Den Sjælenes Ven! omkring ham hujed
hans Fjender haanligt, vildt.
Dog var vi nogle, der hørte ham daglig
og drak vort Liv af hans Ord;
vi fulgte ham nu paa hans sidste Gang,
vore Hjærters Angst var stor.
I min Haand jeg bar en Skaal med Vin
for at læske hans Læbers Glød,
naar snart han i Kval paa Korset hang
og vented sit Legems Død. —
Da mødte mig den, som var min Herre
med kødelig Kærligheds Ret,
inden jeg kendte de højere Maal,
der gør Ensomheds Byrde let.
Han nævnte vort Barn, at det savned sin Mor,
at sjælden kun det lo.
Og han nynned den gamle, lokkende Vise.
Min Villie talte som to.
Tilbage vi blev. Han hvisked i Øret
mig Ord, som Elskere kan.
Og Stormen blæser de sovende Emmer
op til en luende Brand.
Tiden randt, og jeg vidste det ikke,
vi stod paa det samme Sted.
Han læste sin Sejr ud af mit Blik,
han greb mig og drog mig med.
Da tabte jeg Skaalen, den knustes i Faldet,
og Jorden drak den Vin,
jeg havde bestemt for Fredens Fyrste,
der gav sin Fred for min.
Jeg rev mig løs, og jeg styrtede bort,
under mig skjalv mine Knæ.
Da jeg kom til Golgatas Skraaning, saa jeg
Guds Søn paa Korsets Træ.
Der fòr gennem Folket et Raab af Rædsel,
fra Legemet løstes hans Aand,
Mørke faldt over Jorden, og buldrende
sprængtes Bjærgenes Baand.
Da vendte jeg om, og jeg flygted derfra
for at følge min Elskers Vej,
men han var borte, hans Bolig var øde,
jeg søgte — jeg fandt ham ej.
Men en Engel bragte mig Ord fra Herren:
«Ufred vorde din Lod,
dit Hjem paa Vejene, Hjærtet bulnet
af Tvivlens giftige Brod!»
«Din Villie talte to Sprog;
da det gjaldt, var dit Hjærte delt.
Det være da delt til den yderste Dag,
og da er du Dødens helt!» —
Nu har jeg sagt dig sandt min Sorg.
I attenhundrede Aar
var mit Hjem paa Jordens vildsomme Veje,
og end jeg gaar og gaar.
End taler min Villie to Sprog,
sig selv den aldrig forstod.
Naar min Kærlighed svinger sit flammende Sværd,
da staar den min Kærlighed mod.
Men der kommer en Dag med Basuners Brag
og med Frygts afsindige Raab!
O, var den her alt! Jeg lytter efter
dens Lyd — min Fred! mit Haab!
Men du, gaa bort og syng kun og spil,
hvor du ser dine Venners Dør!» —
Han gik bedrøvet, og Skoven var hvid,
hvid af Vinter som før.