En lystig Blæst, en frisk Nordvest
de lette Skyer jager,
i Nattens hvide Maanelys
de gaar som Drivisflager.
Det suser gennem den gamle Pil
i sølvgraa, svajende Grene.
Hvorfor er du ej hos mig nu?
Jeg gaar saa tungt alene.
Af Dugfaldsgraad er Marken vaad,
det glimter hen derover.
Der hvisler Siv ved Aaens Bred,
hvor Hejren staar og sover.
Med kolde Vinger den haarde Vind
mig slaar paa Kinder og Pande.
Din Dør er lukt, og Lyset slukt,
og Løvfaldstid i Lande.