Luften er blød og regnfaldslun,
Poplerne fælder de hvide Dun.
Sagtelig daler de for min Fod,
hvor nylig en smilende Pige stod.
Taagerne slører den blanke Sø,
træt lægger Dagen sig ned at dø.
Himlen sænker sig skyggegraa,
langt skal i Mørket jeg ensom gaa.