Lydt gjennem Skovenes Lønkamre gaar
Kukkerens Budstik,
melder om Løvspring og svulmende Vaar,
— Rovfuglen ogsaa Affærer sig spaar,
vælger sit Udkig.
Indenfor Højskovens Pragt-Peristyl
Risbøgen grønnes,
— Blad-Ormen og holder rede sin Syl,
dunede Løv under Stormenes Hyl
flænges og frønnes.
Myggene søge hver solbelyst Plet,
vaktes af Dvalen;
Fluerne summe og tumle sig ret,
— snart vil de sprælle i Spinderens Net,
snappes af Svalen.
Vildrosen fylder sin Ranke med Saft,
see hvor de svaje!
— Trivsel og Væxt har og Tidslerne havt;
ogsaa for Snylterne Lyset har Kraft,
Skovmulden Leje.
Trindt hvor jeg Vaarlivets Alfeleg seer,
Fjenden sig lejrer;
Skovduen ligger med plukkede Fjer,
Giftfrøet svulmer, mens Blomsterstøv sneer,
— Livet dog sejrer.