Ved Aabningen af det sjette nordiske Skolemøde
5. Aug. 1890.
5. Aug. 1890.
(Musiken af eller ved Joh. Bartholdy.)
(Musiken af eller ved Joh. Bartholdy.)
I.
Kor.
Velkommen hid fra høje Nord!
Fra Fjeld og Dal og blanke Søer,
fra Danmarks skov-omkranste Øer,
velkommen til en høstlig Jord!
Af Høsten vil vi Varsel tage
om fulde Neg fra Mødets Dage
af kjernesunde, gyldne Ord!
Mod Kongo-Land gaar mangt et Fjed,
og kjække Tanker højt mod Polen —
vor Tanke vender sig mod Skolen,
den vil vi granske, Bred paa Bred:
hvad Fastland dér ved Mod kan findes,
hvad Skatte dér ved Flid kan vindes,
ved Arbejd, Taal og Kjærlighed.
Kvartet.
Skal Barnet rustet være
til Livets Kamp og Strid,
da maa det gaa i Lære,
mens dertil der er Tid!
Og skal vor Ungdom færdes
i Lysets gode Hær,
alt tidlig den maa hærdes
i Aandens Vaabenfærd.
Af Kundskab maa vi smedde
dem Brynjen blank og blaa,
og flittigt sammenledde
de tusind Ringe smaa;
i Modersmaalets Esse,
ved Sandheds Lueskjær,
vi hamre maa og hvæsse
Forstandens gode Sværd.
Men Arbejdsaar os vente,
om Maalet naae vi vil;
og fjernt vi tidt maa hente
den Malm, vi trænge til:
i Oldtids dunkle Gange!
ved Al-Naturens Bryst!
fra Nordens Sagn og Sange!
fra Hellas’ rige Kyst!
Solo.
Ære Akademos’ Lund!
Ære Hver som Sandhed søgte!
Ham som lærte, mens han spøgte,
Døden drak med Smil om Mund!
Ære Sangens Morgengry,
Kunstens stærke Manddomsalder,
Tankens ranke Søjlehaller,
de som staa, naar Stenen falder,
Slægt paa Slægt til varigt Ly!
Dog, hvor herligt Hellas’ Strand
straaler over Folkevrimlen —
dog har nærmere til Himlen
Sinaj Bjerg fra Ørknens Sand;
med en evig Dommens Røst
ruller Lovens Tordentale
fra den øde Klippesvale,
lyner over Fjeld og Dale,
gjennembæver hvert et Bryst.
Men saa tidt den bange Sjæl
sukker: hvor er Fred at finde?
spørger: hvor er Liv at vinde,
hvor er Salighedens Væld?
See, da tier Helikon;
da kan Sinaj ikkun true —
men fra Korsets lave Tue
kan vi Himlen aaben skue,
kan vi naae en Frelser-Haand.
Kor.
Byg da Nordens Skole
til en Tempelgaard,
hvor de kan sig sole
i den lyse Vaar!
i hvis Søjlegange
— Rendebanen næst —
Arbejdstimer lange
glide som en Fest.
Plads for Aandens Rige,
Plads for Haandens Stræb!
Plads for Dreng og Pige,
for de mindste Næb!
Frit mod Bjergets Tinde,
Udsigt viden om —
men der inderst inde
Hjertets Helligdom!
II.
Kor.
Saa lær dem at elske — i skiftende Kuld —
hvert Menneskebarn som en Broder!
og Fædrenes Land, som vor Plantning gav Muld!
og Maalet, vi fik af vor Moder!
som toner saa sødt
— om haardt eller blødt —
af varmeste Livsaande, vi har mødt.
Og slut saa med Hjemmene Forbund og Pagt,
mod Storm og mod Brand og mod Kulde,
saa Højskoven selv staar om Ungskoven Vagt,
at Knoppen maa svulme tilfulde,
og voxe sig frem
med Blomstring i Gjem —
naar Hjemmet er Skole, og Skolen Hjem!
Da bygge vi Fremtidens inderste Værn
mod Dybenes dyndede Drage;
thi brast alle Diger, og rusted alt Jern —
en levende Mur blev tilbage:
et voxende Tal
fra Hytter og Hal,
som veed, hvad de vil, og som gjør, hvad de skal!
Trestemmig Sang.
Kald paa dem Alle, som i Mørket famle
fjern eller nær!
Lysenes Budstik Nordens Ungdom samle,
Børnenes Hær!
Sandhedens Sol hver fattig Rude gjæste,
røbe hvad Støv sig har derinde lagt,
være Hjemmets bedste
daglige Vagt.
Kald paa dem Alle, dem som Viden fattes,
Store og Smaa!
Styrk deres Legem, saa ej Tanken mattes,
ej gaar istaa!
Intet med Hast! Lad Alt tilfulde drøftes,
lad — som naar Skib i Slusen lukkes ind —
Kundskabs-Baaden løftes
Trin efter Trin!
Modnes vor Ungdom da for Livets Skole,
altid blot frem —
da skal og vi fra vore Lærestole
modnes med dem!
lære af dem, vi sattes til at lære,
ja som en Moder af sin Børneflok —
ungt og frejdigt bære
graanende Lok!
Men hvor af Kundskab Hovmod man sig brygger,
— hvisk dem det Ord:
»Kundskab opblæser, Kjærlighed opbygger«
den kun gjør stor!
Vidskabens Lys, hvor Mangt det end omarmer,
tidt er saa koldt som Nordlys-Glimt om Pol,
— kun et Lys, der varmer,
tør kaldes Sol.
Kor.
Hjælp os at skjelne, Fader i det Høje,
Skal og Kjerne, Kjød og Aand!
Lær os, mod Livets Kilder at bøje
vort Hjerte som en Pilevaand!
Da skal i Nordens søsterlige Lande
Fremtids Slægt sig voxe sund —
Arbejd og Lovsang Tonerne blande
i Skolehjem paa Klippegrund.