Danmark
Foraaret 1879.
Foraaret 1879.
Du Land fra Oldtids Dage,
vort milde Fædreland,
haard er din Nutids Sage,
og skygget er din Strand!
Vel Bøgens Løv Dig kranser
og gjør Dig ung og skjøn,
dog som bag isgraat Pantser
dit Hjerte slaar iløn!
Hvad hjælper det, vi kalde
de stolte Minder frem,
naar Nuets Skygger falde
saa sorgfuldt over dem!
Til Spot kun blinker Gaasen
fra Volmer-Taarnets Kam, —
trak Tydsken ej i Baasen
med Fattigmandens Lam!
Hvad hjælper det, vi holde
om Thyras Minde Vagt,
vil ej vi bygge Volde
mod lynsnar Overmagt!
Hvad hjælper det, vi sværge
ved ham fra Nørreriis,
om ikke vi vil værge
vor Rede ligerviis!
Men kunde vi blot tage
vor Trængsel som en Tugt,
vi skulde Sundhed drage
af al den beeske Frugt!
Den Haand, som kan nedbøje,
oprejse ogsaa kan, —
o Herre i det Høje
bevar vort gamle Land!