I som sige: der er ingen
levende, retfærdig Gud!
Nyde Livet, det er Tingen,
følge sine Lysters Bud!
Er det dermed, I vil trøste
den, som sidder arm og ene?
Vil I dermed sjæleryste
en forvildet Magdalena?
I som sige: Synd er Lysets
lovbestemte Følgesvend,
saa naturlig just som Skyggen,
saa nødvendig just som den, —
Er det dermed, I vil tvætte
Blodet af en Morders Hænder?
er det dermed, I vil slette
Kains-Mærket, naar det brænder?
I som sige, at hos Ormen
ender Aandens Vej og Sti!
at med Døden Alt er ude,
evigt Liv en Fantasi!
Vil I dermed tørre Taaren,
og de Lidende husvale?
Er det derom, I ved Graven
til de Sørgende vil tale?
I som ej vil tro men vide,
veed I vel, at Eders Tro
aldrig over Jordens Kvide
spænder Buen til en Bro?
Er det ej en Tro alene
for de Rige, Glade, Rene?
Løser I os Livets Gaade
uden Synd? og uden Naade?