Den Lille laa og leged
i Lyngen den røde.
Da kom der en Hugorm;
den bed, — og hun døde.
En Kalk af bitter Smerte
maa vi Mennesker drikke;
Nogle faae den draabeviis,
men Ingen faaer den ikke.
Nu hviler hun derude
paa Kirkegaardsvangen.
Bedre bidt af Ormen,
end lokket af Slangen.