III. Dørvogteren(Til et Billede af Bloch.)»Hans!« Deres Naade! »Lad Bob faae sin Mad i hans eget Fad —men Du svarer mig til, det bliver med Maade! Peer var en net Een,han gav ham forleden et Svinekotelet-Been! Baronen var frygtelig vred derover,han siger, det gjør Bob saa urolig, naar han sover —husk: aldrig af det Fede! kun Kalvekotelet,lidt Brød og lidt Vand — Du kan faae det hos Ellen!Husk Bob er en Perle, saa umaadelig sjelden!To Gange daglig skal der Vand i hans Kopper —fra Springvandet veed Du!« Skal skee Deres Naade! »Og saa vil jeg raadeDig til, at Du holder ham fri for Lopper,og børster hver Morgen hans nydelige Skind!Naar han har spist, saa lukker Du ham ind —men tør ham om Poterne! ogsaa om Snuden,at han ikke gaar hen og sætter Pletter paa Ruden, det yndige Dyr —Du er jo en gammel fornuftig Fyr — og pas vel paa det Vaade!« Ja, Deres Naade!Og Hans han lukker Hr. Mopsen ind;men tænker imens i sit stille Sind: Sikken et Væsender skal gjøres af Dig og Opstoppernæsen!Du er hoffähig Du, med dit Flæskeskind,Du skal ha’e Lov at ligge paa Skjødet,mens en gammel Lakaj maa rende for Brødet!Døren skal lukkes op for Dig, fordi Du er af Racen —blot jeg turde gi’e Dig et Knubs, dit Asen —men saa blev nok Døren lukket i for mig!