De tvende Taarne
Til Danmarks Rigsdag.
Til Danmarks Rigsdag.
December 1882.
December 1882.
Husker I den gamle Sage:
Asger Ryg var vendt tilbage,
spejded over Kirketage
for at see sin Lykkes Krans —
over Gjærder, over Tuer
sprænger han i kjække Buer,
til fra Bakkens Kam han skuer
Tvilling-Taarnet i dets Glans!
— Hvis en Dansk, fra Hjemmet revet,
bort fra Sønderjylland drevet,
havde atten Vintre levet
fjernt fra Danmark, udenlands,
troer I ej, han spejded nøje,
med en Asger’s vaagne Øje
efter Værnets Tvilling-Fløje,
her tillands, og hist tilvands!
Ak, men Lidet er der bygget!
Kun en Bunke Taler trykket,
kun en Hoben Ufred brygget,
mens en Slægt er voxet til!
Ingen Bom mod Bølgeslaget,
intet Værn i Vaabenbraget —
dybt paa Stangen hænger Flaget,
trods al Døgnets Sang og Spil.
Har vi ej mod Storm og Sande
værnet vore lave Strande, —
kan vi da med aaben Pande
see vort Hus foruden Led!
Selv om ej det kom til Nytte,
selv om vi blev Fjendebytte —
uden Offre for vor Hytte,
ingen dansk Samvittighed!
Venner, Brødre, Folkets Kaarne,
trindt i Danmark født’ og baarne,
rejser dog de tvende Taarne,
enes i vor store Sag!
Husk, hvor Danmark dog blev lille,
der er Intet meer at skille,
derfor ingen Tid at spilde,
skal vi møde Kampens Dag —
Handler, før det er for silde!