Lær mig Nattens Stjerne
at lyde fast og gjerne!
Ej at vige fra den Vej,
Himlens Gud tilmaalte mig!
Lær mig Nattens Stjerne!
Lær mig Markens Blommer
at bie paa min Sommer,
midt i Verdens dybe Vee
at spire under Vintersnee!
Lær mig golde Hede,
Du brune Lærkerede,
nøjet med en fattig Høst,
at huse Sangen ved mit Bryst!
Havets Bølge-Hære,
lær mig mit Aag at bære,
og som I, naar Sol gaar ned,
at spejle lidt af Himlens Fred!
Lær mig grønne Lunde
at skygge, om jeg kunde,
hver som kommer mig forbi,
Ven og Fjende paa min Sti!
Sol i Aftensvale,
lær mig den Kunst at dale!
Kun mod Nattens Dyb at gaa,
for nyfødt atter at opstaa!
Lær mig Sol at dale!