† Emilie Monrad
1815–1871
1815–1871
Nu har Du tømt din Smertes Skaal
med saligt Smil, med Tro og Taal
som Barnet i sin Vugge, —
Du stærke, stille Kvindesjæl,
vi bringe Dig et mildt Farvel
med Savn og dybe Sukke.
At hjælpe var din bedste Lyst,
thi varmt slog Hjertet i dit Bryst,
nu først det kjender Kulde,
glad deelte Du med Barn og Ven,
og ham, Du gav dit Hjete hen,
ham gav Du det tilfulde.
Du fulgte ham fra Ungdoms Vaar,
i gode som i onde Aar,
ja langt i kolde Nætter:
Fra denne Strand til Højheds Glans,
og til det fjerne Bregnelands
de skyggeløse Sletter.
Du var hans bedste Menighed,
og tro’de paa den Herres Fred,
som er, hvor To er sammen.
Og som Du tro’de, saa det skee!
din Frelsers Aasyn skal Du see,
og sjunge Engles Amen!